I begyndelsen af året annoncerede Google deres udviklerkonference Google I/O. Straks meldte lysten sig til at deltage, og jeg forhørte mig hos mine venner om der var nogen der var interesserede i at tage med. Uffe Koch, der driver iPhone- og iPad-udviklingshuset Hugelawn Software, sprang straks til. Og indenfor kort tid havde vi booket billetter, og kunne se frem til en masse interessante indlæg om Googles teknologier og platforme.

Den 17. maj, kørte vi så til Hamburg. Brugte hele natten på at køre. Da vi endelig nåede frem, fandt vi, at vores afgang til San Francisco via Amsterdam var aflyst pga. asken fra vulkanen på Island. Yeiks! Efter ca. 8 timer i lufthavnen, havde vi fået fremskaffet billetter, der rutede os udenom de ramte lufthavne. Det var en hård omgang, og et mirakel, at vi overhovedet kunne komme frem. Men, 48 timer senere, så stod vi på vores hotel i San Franciso, og var klar til næste etape.

BootCamp

Næste etape, var deltagelse i Google I/O BootCamp. Et nyt event, som ikke tidligere har været kørt på Google I/O. Eventet bestod af sessioner og praktiske programmeringsopgaver. Vi deltog indenfor området Google App Engine (GAE) - virksomheden bud på cloud computing, med mulighed for at køre applikationer på deres infrastruktur. BootCamp'en var i mine øjne en stor success. En alle tiders måde at få et crash-kursus på, ledt af kyndige folk. I vores tilfælde Python-eksperten Wesley Chun, som guidede os gennem programmeringen af en lille Python-applikation til GAE. Det var super sjovt og motiverende at lave fælles programmering på den måde!

Google I/O - dag 1

Onsdag d. 19. maj, åbnede de så dørene for selve konferencen på Moscone West. Vi spiste morgenmad på stedet. Og stillede os herefter i kø til keynote. Keynoten blev afholdt i et kæmpe lokale, med mobile WIFI-hotspots stående med regelmæssige mellemrum, for at håndtere al den data-traffik, som så mange teknologi-interesserede mennekser kan forbruge, når der live blogges, twittes og buzzes livligt.

Vic Gundotra, Vice-President of Engineering hos Google, var hovedtaleren. De store highlights og announcements, præsenteret på keynoten var Google App Engine for Businesses, Google Chrome Web Store og Open-source'ingen af video-codec'en VP8, som Google tidligere havde købt. Hvis du gerne vil læse flere detaljer om keynoten, så hop over på min virksomhedshjemmeside, og læs indlægget om Google I/O der.

Herefter brugte vi resten af dagen på diverse sessions. Jeg fulgte primært dem om GAE. Men, det blev også til en enkelt om Android.

Om aftenen inviterede Google til After Party i konferencecentret. Hallen, hvor keynotes blev afholdt om morgenen, var blevet ryddet og man havde budt folk fra Maker Faire forbi, og vise de projekter, som de har puslet med. Maker Faire er kort fortalt en udstilling, hvor folk udstiller diverse tekniske og mekaniske dimser og sjove opfindelser. Det var ganske god underholdning. Blandet med YouTube, der i baggrunden spillede populære videoer fra sitet, og masser af laid back stemning med puder og sofaer, hvor man kunne slå sig ned og socialisere og hygge. Ingredienser til en hyggelig, nørdet aften!

Google I/O - dag 2

Vi tog tidlig til Moscone West, for at møde op til anden dags keynote. Her blev vi allerede på gaden mødt af et presseopbud. Der ville utvivlsomt komme nogle interessante (og af mange forventede) announcements på keynoten.

Kort fortalt så bød keynoten på Android 2.2, med masse af stikpiller til Apple, iPhonen og iPad'en. En anden stor announcement var Google TV, hvor Google havde inviteret flere af de helt store spillere ind fra industrien. Denne præsentation blev ledt af Eric Schmidt, Googles CEO. Men det går i korte vendinger ud på, at Google vil til at levere TV til vores stuer. Her vil de lade TV og internet smelte sammen. Vi kender selv problematikken. Hjemme hos os, er der ofte er en bærbar tilstede i stuen. Dette vil Google forsøge at gøre noget ved, ved at gøre det muligt at benytte TV'et til de ting vi ofte må benytte den bærbar til i dag i stuen.

Igen vil jeg referere til mit indlæg om Google I/OPragmatics hjemmeside. Her er der flere detaljer om det tekniske indhold.

Efter anden dags keynote stod den igen på diverse sessions. Her holdte Matt Cutts, fra Googles Webspam Team, en utrolig underholdende præsentation om søgemaskineoptimering (SEO). Her gennemgik han bl.a. en række websites som deltagerne havde haft mulighed for at submitte, og hjalp med (og til tider gjorde grin med) de issues, der kunne være i forhold til søgemaskinerne.

Det var også muligt for mig at få kontakt med nogle Googlere, der kunne hjælpe med at besvare nogle spørgsmål ifht. Android Market, som jeg ikke har kunnet få besvaret. Det drejer sig i al enkelthed om, at jeg har lavet en applikation til Android, som jeg gerne vil kunne udgive på Androids Paid Market. Dette er imidlertidig ikke muligt for danske udviklere. Så derfor ville jeg gerne forhøre mig om fremtiden og muligheder. Det var dejligt at kunne tale med dem om det, og få svar på nogen af mine spørgsmål, også selvom de endnu ikke kunne fortælle, hvornår Paid Market blev tilgængelig for os danskere.

GooglePlex

Som afslutning på vores tur, havde vi lejet en bil, og kørte tidligt fredag morgen ned til Google hovedkvarter i Mountain View, som de kalder GooglePlex. Her spiste vi morgenmad med en af Uffes kammerater, Allen, der arbejder hos Google. Selvom han ikke kunne fortælle direkte, hvad han arbejde med, så var det interessant at mødes med ham, og se og høre lidt om, hvordan tingene foregår hos Google. Det er et fascinerede firma, dog slipper, der som bekendt ikke så meget ud om, hvordan tingene fungerer på den anden side af hegnet.

Vi cruisede lidt rundt i området. Google-symbolerne er rigt repræsenteret i det kollosale kontorområde. Medarbejderne har cykler stillet tilrådighed, sådan at de nemt kan komme fra en bygning til en anden.

Deres receptioner afspejler en del nørdethed. Der var fx. opstillet en monitor, der viste, hvor intensivt, der blev søgt på Googles søgemaskine i forskellige dele af verden i øjeblikket, på en stor 3D-klode, der drejede rundt. På en anden monitor rullede (et udsnit af) de seneste søgninger, der blev foretaget på søgemaskinen, henover skærmen.

Klokken var blevet afgang. Vi vendte bilen mod SFO airport. Nød turen tilbage. Kunne denne gang frydes over at flyafgangen ikke var blevet afslyst. Et kim er lagt til næste års Google I/O. I'll be back!